Rens krystaller i vand og lys

RENS OG GENOPLAD KRYSTALLER

Rens krystaller i lys

Rens dine krystaller jævnligt for at genopfriske dem. For at oplade eller rense en krystal, kan du bruge Sol- eller Månelys. Du kan rense i vand først, men ikke alle krystaller tåler vand.

Krystaller renses for at stemme dem ligesom man gør med et instrument, der har ligget ubrugt hen. Den mest enkle metode, til at rense og forbinde sig men en krystal, er at sidde med den i venstre hånd og forestille sig den fyldes med lys. Alle tanker er kreative og din forestillingsevne skaber lys, hvis du kan holde tanken.

Men jeg anbefaler dog, at du oplader dine krystaller i sol- eller månelys mindst en gang pr måned – eller før brug hvis de har ligget ubrugte hen i længere tid. Den hurtige metode er at skylle krystallen hurtigt under vandhanen, duppe den tør og dernæst lægge den 30 min i sollys – gerne udendørs i en glas eller træskål, der står direkte på jorden.

Nogle få krystaller skal aldrig renses og kan endda rense andre krystaller. SHUNGIT, KYANIT, PHENAKIT, TEKTIT og SUPER SEVEN kan ikke holde på negativ energi. CITRIN kan rense andre krystaller.

RAV derimod opsuger al negativ energi fra omgivelserne, og skal renses i vand ofte. Vikingerne gav deres nyfødte rav på med det samme, for at beskytte dem mod ‘onde ånder’.

BEMÆRK: Porøse krystaller og sten tåler ikke vand, da de kan falde fra hinanden eller miste glansen. Gør brug af bevidst tanke, sol- eller månelys, til at rense følgende krystaller:

  • Malakit
  • Pyrit
  • Lepidolit
  • Azurit
  • Hæmatit
  • Lolit
  • Selenit
  • Kyanit
  • Selenit
  • Lapis Lazuli
  • Månesten
  • Solsten
  • Topaz
  • Turmalin
  • Unakit
  • Prehnit

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *