Groundende krystaller

GROUNDENDE KRYSTALLER

Grounding er Gud

Groundende krystaller er et must for alle mennesker. Uden jordforbindelse bliver vi syge og kan ikke stå fast forankret når vi oplever modstand. Uden jordforbindelse kan vi ikke holde på lyset.

Et liv hvor de fleste sjældent har eller tager sig tid til at stoppe op og mærke vores tilhørsforhold til jorden, fjerner os fra os selv. Vi er uløseligt forbundet til jorden. Jordforbindelse healer både sind og krop.

Groundende krystaller healer

Ethvert menneske bør for sin fysiske og psykiske sundheds skyld, opholde sig, endda sove udendørs på jorden, så ofte som muligt. I vores ofte stressede by liv, kan vi bevare jordforbindelsen ved at bære groundende krystaller. De fleste vil sikkert nikke genkendende til at føle sig ude af sig selv eller rodløs under stress og voldsomme forandringer i livet.

Symptomer hvis du mangler jordforbindelse

  • Føler sig generelt utilpas, svimmel, energiforladt, træt og drænet (vågner op træt)
  • Vanskeligheder ved at koncentrere sig eller fokusere
  • Hukommelsestab eller glemmer aftaler eller andre vigtige ting
  • Følsomhed overfor lys og støj
  • Følelse af at være overstimuleret og nervøs
  • Klodsethed hvor du ofte bumper ind i ting 
    (Gå altid til lægen for at udelukke andre årsager)

Krystaller der grounder

Som Krystalfacilitator er det naturligt for mig at anvende krystaller, både til at fjerne stress, beskytte mod mobilstråling og til at genoprette jordforbindelsen, så jeg kan stå stærkt forankret.

Ved at bære SHUNGIT, SORT TURMALIN, MOSAGAT, RØGKVARTS, RØD JASPIS, SORT OBSIDIAN, SNEFNUG OBSIDIAN, ÆGTE TURKIS, CHAORITE, RUBIN eller ONYX kan du få genskabt jordforbindelsen.

Groundende krystaller og sten er ofte de røde eller sorte der grounder. Det første chakra kaldes rod-chakraet og vibrerer på en lysfrekvens med farven rød. Du kan sidde med stenen du vælger i din ikke-dominante hånd og forestille dig den røde farve omkring dig, samtidig med du gentager en affirmation, ex. “Jeg er groundet”. Der er andre metoder til at arbejde bevidst med krystaller og sten. Dem kan du lære på mine retreats og foredrag.

TIGERØJE, MØRK AMETYST og BLÅ ARAGONIT er især en rigtig god kombination hvis man er fysisk stress påvirket og mangler jordforbindelse. Det er i det hele taget vigtigt for både store og små, dagligt at komme ud i naturen og koble af fra det hektiske hverdags liv i vores højteknologiske samfund.

Der er delte meninger om RØGKVARTS. Nogle mener den beskytter mod elektromagnetisk stråling ved at absorbere elektrosmog og omdanne det til ren energi. Andre mener at alle kvarts forstærker elektromagnetiske felter. Jeg ved med sikkerhed den er eminent til at grounde.

Ofte er sorte krystaller groundende. De sorte skatte har jeg skrevet en særlig blog om

Never meditate before you know where your feet are

2 har kommenteret på “GROUNDENDE KRYSTALLER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *