Black crystals

SORTE KRYSTALLER

Sorte krystaller er ‘Black matter’ der indeholder lyset

Sorte krystaller, mineraler og glasarter, som eksempelvis Ægirin, Obsidian, Jet, Tektit og Turmalin, er anvendt i alle tider af spirituelle krigere og frygtløse sjæle.

For at finde modet til at træde fuldt ind i lyset (blive oplyst i sindet), må vi først finde viljen til at se tingene som de virkelig er. Den frygtløse ser derfor direkte på og undersøger ‘mørket’, modsat at undgå det. Når vi frygtløst træder ind og går igennem de tilsyneladende mørke truende skyer, erfarer vi at den allestedsnærværende omnipotente Sol altid skinner bagved. I det øjeblik lyset får kraft gennem vores mod til at vælge sandt, opløses det indbildte mørke som dug for solen. Alle tiltrækkes vi af lyset, men de fleste flirter kun med det. Den lige vej ’hjem’ er at vælge lyset, hver gang du opfatter mørke.

Lyset skræmmer os af en eneste grund. Det symboliserer vores egen guddommelighed. I årtusinder har vi fået at vide at det er blasfemi at tro, vi skulle have guddommelige kvaliteter. Vi er guddommelige i vores sande essens. Hvordan kan vi erkende det vi virkelig er, hvis vi spiller svage? Hvordan kan vi opleve Sand Fred, Ubetinget Frihed eller Perfekt Glæde, hvis vi stirrer os blinde på det indbildte mørke?

Det der er Sandt kan ikke have nogen modsætning

Lad lige den synke helt ind – Hvis Gud var andet end kærlighed, lys og fred, var der intet perfekt at vende hjem til for forvildede sjæle, der lever i glemsel. De fleste lever i skyggen af deres egen storhed og accepterer den uhellige treenighed: synd, skyld og frygt, som et åg mennesket er dømt til at bære.

Når vi tror vi har noget at frygte, gør vi mørket virkelig. Det vi modsætter os, forstærkes og bliver vores virkelighed. Disse sorte sten og krystaller er din trofaste støtte, hvis du vælger den direkte vej hjem i lyset. De lærer os, at det eneste vi kan miste, er illusioner.

Sorte krystaller viser dig den direkte vej uden flere svinkeærinder. Udover denne åbenlyse fordel, yder disse sorte skønheder fremragende beskyttelse og øget bevidsthed på flere planer. Anvend disse sorte manifestationer af sammenpresset lys, til at heale dit sind og lukke op for lysets indstrømning på jorden.

ÆGIRIN – sandhed og styrke
Ægirin har en fascinerende blank sort/dybgrøn farve – som det dybeste vand. Stenen betragtes som indbegrebet af sandhed. Ægirin balancerer rodchakraet. Uden jordforbindelse kan vi ikke holde på lyset. Det noble ved stenen skyldes ikke kun udseendet, men de kvaliteter den besidder. Den øger tillid og lidenskab til at følge troen på livet. De jordiske energier som Ægirin holder; beskytter kroppen og renser auraen, samt forstærker ånden i vanskeligheder – ved at eliminere negative tanker. Ægirin nærer følelsen af værdighed og giver bæreren styrke.

Ægirin har sæde i rodchakraet, og hjælper med at berolige energifelterne ved aktivering af Kundalinienergi. Når dette chakra er ude af balance, fører det til lav entusiasme, lav aktivitet og sløvhed i kroppen. Personen føler sig løsrevet fra ånden, virkeligheden eller følelsesmæssige forhold. Når Ægirin har skabt balance i rodchakraet genvinder du din styrke. 

SORT TURMALIN – renselse
Sort turmalin er en eminent krystallinsk halvædelsten, der ikke kun renser rum og hjælper med at slippe negativ energi, men også tiltrækker positiv energi. Den skaber et stærkt psykisk skjold, der afviser negativitet og hjælper med at opløse egne negative tanker. Af denne grund betragtes den som en shamanisk sten, der anvendes til beskyttelse under rituel renselse. Den hjælper med at styre stress der bunder i frygt.

Sort Turmalin betragtes som en kraftig grundsten, som menes at skabe en stærk sammenhæng mellem den menneskelige ånd og jorden. På den måde skabes en følelse af styrke og tillid der fremmer et mere objektivt syn på verden.

Brug den hvis du er omgivet af trådløs kommunikationsteknologi, føler dig drænet for energi eller hvis du føler dig under psykisk angreb. Når du forbinder dig med Tourmalinens energi skaber den et beskyttende skjold omkring dig og dit rum.

ONYX – viljestyrke
Historisk har den sorte onyx været særligt vigtig for det indfødte Amerikas kultur. Her bar man den sorte onyx sten fordi den symboliserede viljestyrke og evnen til at se sin frygt i øjnene.

OBSIDIAN – beskyttelse
Obsidian er en sort glasart og står primært for beskyttelse. Den grounder dig som alle sorte sten, men brug især dens kraft til at skære igennem enhver udfordring du måtte møde. Lad den støtte dig til at skære psykiske navlestrenge over, så du endelig kan stå i din egen kraft. Obsidian vil guide dig til korrekt handling. Indtil da træd et skridt tilbage og vær i tillid og åbent nærvær.

SORT SPINEL – lys
Spinel styrker dig i at møde alle udfordringer med og assisterer dig i at komme tilbage til din oprindelige tilstand af lys. Den bringer ro til den, der ønsker at sippe vrede eller følelse af tristhed. Sort spinel har en oktaedrisk krystalstruktur, der gør den anderledes end enhver anden ædelsten.

SORT GRANAT – forbundethed
Sort granat eller Andradit er en kraftfuld og stærk sten, der vil forbinde dig med din egen kraft – en kraft, som du måske ikke helt har indset eller brugt endnu. Den styrker en stærk forbindelse med jordens lys og får dig til at føle dig endnu mere levende. Den minder os om at alt liv er forbundet og at al skabelse derfor er guddommelig.

SORT DIAMANT – frygtløshed
Disse sorte ædelstene står for autoritet, uovervindelighed og frygtløshed – en uovertruffen cocktail der emmer af mystisk og giver bæreren en uimodståelig aura. Ligesom farveløse diamanter symboliserer de sorte også uforanderlig kærlighed. Derudover lidenskab, handling og energi.

Brug denne magiske ædelsten til at øge kontakten til Højere Selv og minde dig om din sjæls ambition, samt til at rense auraen fra alt der forhindrer dit indre lys i at skinne igennem.

JET – styrke
Jet eller sort rav, udtrækker negativitet der er hæftet til auraen, samtidig med at den indvarsler positivitet. Denne lykke sten er en stærk og beskyttende sten. Lad den genskabe din styrke, når du føler dig svag eller sårbar. Denne sten vil hjælpe dig med at slippe vrede, frygt, bekymringer og stress og omdanne negative følelser til positive.

Jet er et 98 % kulstof og er 80 millioner år gammel. Oprindeligt var denne sten et træ på jordens overflade for mere end 80 mio. år siden – altså samtidig med at de store dinosaurer havde herredømmet på jordens overflade. Du skal på stranden og lede.

TEKTIT – bevidsthed
Tektit er et mineral, der opstod efter meteornedslag, som giver ejeren stor kraft, styrke og udvider sindet. Dette mineral resonerer med en meget høj frekvens, hvilket gør det muligt for bæreren at hæve bevidstheden til nye højder og forhøjet energiniveau. Tektit er en af de 12 Synergi krystaller, der aktiverer lyskroppen og booster åndelig evolution.

BROOKIT – formålet
Brookit rummer en enorm mængde energi, som er afgørende for at guide en person til en bedre forståelse om formålet med livet på denne jord. Dette er en positivitetskrystal. Den udsender vibrationer der gør bæreren i stand til at opfatte verden i et positivt lys. Brookit er ligeledes en af de 12 Synergi krystaller, der aktiverer lyskroppen. Fås i flere farver, inklusiv sort.

SORT KYANIT – indre broer
Kyanit er en af de stærkeste beskyttelsessten som samtidig ‘vækker dig’ til dit sande væsen. Da denne sten skaber en uigennemtrængelig æterisk boble omkring auraen, vil dit sind begynde at stilne og slappe af. Kyanit skal aldrig renses og balancerer alle chakra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.